Hvad er BED?

Binge Eating Disorder (BED) er den mest udbredte, men også mest oversete spiseforstyrrelse, og der er flere med tvangsoverspisning end med anoreksi og bulimi tilsammen. BED rammer bredt hen over alder og køn, og der går tit rigtig mange år, før personen med tvangsoverspisning får hjælp.

MAD OG SPISNING

Mad og spisning er helt centrale aspekter i tvangsoverspisning / BED. De diagnostiske kriterier er tilbagevendende overspisninger med en følelse af kontroltab, men tvangsoverspisning / BED er i lige så høj grad et problem, der handler om at spise for lidt og at forsøge at kontrollere sin spisning. Et typisk spisemønster er for lidt mad først på dagen og meget mad om eftermiddagen og aftenen, når sulten bliver for stor. Mange går i seng med tanken om, at 'I morgen er det slut. I morgen spiser jeg kun “sundt”'.

Der er en følelse af ikke at kunne styre sin spisning og at være fanget i et opslidende mønster, som ikke er til at slippe ud af. Nogle bruger billedet af et pendul, der svinger mere og mere ud. Jo mere, personen forsøger at kontrollere sin spisning, desto mere vil det svinge ud i kontroltab og overspisning bagefter og desto mere vil personen igen forsøge at kontrollere sin spisning.

At tvangsoverspisning / BED handler om mad og kontroltab overrasker nok ikke ret mange, men at en del af løsningen på at komme ud af tvangsoverspisning / BED er at slippe kontrollen og spise mere, kan nok overraske en del.

I behandlingen er det vigtigt at arbejde på at bryde denne onde cirkel af overspisning og underspisning og få pendulet til at stilne af. Når der først kommer ro på maden, kommer der mere ro på kroppen, og det giver mere ro til at arbejde med alt det psykologiske, som spiseforstyrrelsen også handler om.

MIN BEDSTE VEN
-OG VÆRSTE FJENDE

Tvangsoverspisning / BED vedligeholdes og forværres af forskellige onde cirkler, der tilsammen gør det svært at slippe fri. Faktisk oplever mange, at de får det dårligere og dårligere over tid, og nogle beskriver ligefrem, at livet med tvangsoverspisning føles som at blive skubbet hen mod en afgrund.

En af de centrale onde cirkler handler om mad og underspisning og overspisning. En anden ond cirkel handler om, at spiseforstyrrelsen på en og samme tid kan føles som den bedste ven og den værste fjende.

Spiseforstyrrelsen tilbyder at dulme svære følelser og altid holde personen ved selskab. Måske kom den ind i livet på et tidspunkt, hvor personen følte sig alene med meget svære oplevelser og livsbetingelser. Måske var der ikke plads til hans eller hendes behov og følelser. Her kan spiseforstyrrelsen være der som en ven og en støtte. Samtidig er spiseforstyrrelsen også den allermest kritiske indre stemme, der gør personen ked af det, skamfuld, opgivende og holder ham eller hende væk fra livet og andre mennesker. Det mærkværdige er, at spiseforstyrrelser også står klar til at trøste i alt det svære, som den selv laver. På den måde udvikles med tiden en selvforstærkende, ond cirkel.

For at komme fri af tvangsoverspisning / BED er det vigtigt at tale om begge sider af spiseforstyrrelsen. Både den hjælpsomme “ven” og den kritiske og saboterende “fjende”. Hvis spiseforstyrrelsen kun var dårlig, ville den ikke komme ind i livet. Den er der, fordi den kan noget, hjælper med noget og forsvarer personen mod noget. Eller har kunnet det engang. Alt det skal have plads i behandlingen, fordi det giver os indblik, hvorfor spiseforstyrrelsen giver mening i personens liv og hvad der skal til for at personen kan slippe det og komme videre.

KROP OG VÆGT

Mange med tvangsoverspisning / BED har en høj vægt, men BED rammer bredt henover vægtspektret. Over halvdelen (64%) har et BMI under 30, mens få (5-6%) har et BMI over 40.

Vægtforskere ved ikke, hvorfor nogle får en højere vægt end andre. Det er ikke så simpelt som at have spist mere end der forbrændes, selvom det intuitivt giver mening. Mange faktorer spiller sammen, og her spiller genetik en stor rolle.

Vi ved også fra forskningen, at vægtstigmatisering, mobning, kropsutilfredshed, følelsen af at være “for tyk”, yoyo-vægt og gentagne vægttabsforsøg over tid alle kan bidrage til vægtøgning.

Det paradoksale og ulykkelige er, at de fleste med tvangsoverspisning / BED tror, at deres problem er høj vægt, og at løsningen er at tabe sig. Det samme gør deres omgivelser. Mange har derfor været på slankekure i lange perioder af deres liv og har ofte skiftevis tabt sig meget og taget på igen. Det slider på krop og sjæl og fastholder og forværrer spiseforstyrrelsen.

For at komme ud af tvangsoverspisning / BED, er det derfor først og fremmest vigtigt at tænke anderledes om, hvad der er problemet. Vægten ikke er problemet og vægttabsforsøg er ikke løsningen. Faktisk er vægttabsforsøg en stor del af problemet.

Tvangsoverspisning er den spiseforstyrrelse, der har de bedste behandlingsresultater, men det er desværre også den spiseforstyrrelse, der oftest går ubehandlet. Det er vigtigt at opsøge kvalificeret hjælp. Tvangsoverspisning er ikke noget, man kan klare på egen hånd, og det handler SLET ikke om bare at tage sig sammen.

DIAGNOSTISKE KRITERIER

Binge Eating Disorder (BED) blev anerkendt som en selvstændig diagnose i den amerikanske diagnosemanual DSM-5 i 2013. Først i 2018 kom BED med i den europæiske diagnosemanual ICD-11, men BED er fortsat ikke implementeret i det danske sundhedsvæsen, og derfor er der endnu ikke den samme behandlingsret til mennesker med BED, som til mennesker med andre psykiske lidelser eller andre spiseforstyrrelser

DIAGNOSTISKE KRITERIER

  • De officielle diagnostiske kriterier er følgende:

    A. Gentagne episoder med overspisning. En overspisningsepisode karakteriseres ved begge af de følgende:

    Spisning, indenfor en tidsafgrænset periode (fx indenfor to timer), af en mængde mad der helt klart er større end hvad de fleste ville spise i en tilsvarende tidsperiode og under tilsvarende omstændigheder.

    En følelse af kontroltab over spisningen under episoden (fx en følelse af ikke at kunne stoppe med at spise eller kontrollere hvad og hvor meget man spiser).

    B. Overspisningsepisoderne er forbundet med tre (eller flere) af følgende:

    At spise meget hurtigere end normalt.

    At spise indtil man føler ubehagelig mæthed.

    At spise store mængder mad uden at føle fysisk sult.

    At spise alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser.

    At føle væmmelse ved sig selv, depressiv eller skyldig efterfølgende.

    C. Overspisningerne er forbundet med betydeligt ubehag.

    D. Overspisningerne forekommer gennemsnitligt en gang ugentligt i en periode på tre måneder.

    E. Overspisningerne er ikke forbundet med gentagende uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd som ved Bulimia Nervosa.

  • Tvangsoverspisning er karakteriseret ved hyppige, tilbagevendende episoder med overspisninger. Overspisningerne skal forekomme minimum en gang om ugen over en periode på flere måneder. En overspisningsepisode forekommer inden for en afgrænset tidsperiode, hvor individet oplever en følelse af kontroltab over spisningen, spiser markant mere eller anderledes end normalt samt oplever, at han/hun ikke kan stoppe spisningen eller kontrollere hvad eller hvor meget, der indtages. Overspisningerne er forbundet med et betydeligt ubehag og er ofte efterfulgt af negative følelser, såsom skyld og væmmelse. I modsætning til bulimi, er overspisningerne ikke efterfulgt af kompenserende adfærd (fx opkastning, misbrug af afføringsmidler eller anstrengende motion).

Hvad er BED?

Nadja Engsig fra TV2 dokumentarserien ‘Nadja og de 170 kilo’ er i mit hjemmestudie og fortæller om BED
/tvangsoverspisning og livet med BED