Terapi

“Jeg mødte Lene i terapi for min spiseforstyrrelse (BED). Jeg havde forventet en lyttende psykolog, og fik det – og meget mere. Lene har en enorm værktøjskasse, og formår med sit indlevende, varme og milde væsen ikke bare at dele værktøjerne med klienten, men også at gøre det på en måde, så man føler sig hørt, forstået og set for den, man er. Lene er klog, men aldrig bedrevidende.

“I Lenes behandling ved du, at du har nogen, der står last og brast med dig, og som ikke giver op, før du har fået dit liv tilbage.”

“Jeg var skeptisk over at skulle dele mine inderste tanker og frygt med nogen, og jeg havde prøvet andre terapiforløb, der føltes ligegyldige. Lene er i særklasse den dygtigste, jeg har mødt – jeg er i dag helbredt. “

“Da jeg startede mit forløb med Lene var det ikke med forventningen om en forandring efter et liv styret af forstyrret spisning, forklædt som enten kure, faste, restriktioner eller overspisning , men Lene har givet mig redskaberne til at flytte fokus fra vægttab og hen på hvad min krop har brug for. Det har gjort min træning lystbetonet, sociale spise situationer nemmere og mit forhold til min krop bedre. Jeg kan kun anbefale et forløb hos Lene, som formår at skabe et trygt rum med plads til både alvor og grin og med støtte og hjælp til at lære at leve et liv uden konstant fokus på vægt.”

Kvinde, 30 år

“Min proces omkring min krop og spiseforstyrrelse har styrket min ryg i at kunne stå mere rank i at 'ja, det er sgu sådan det er for mig' uden alt for meget skam og med min værdighed intakt. Det har du altså været en stor hjælp til; både i vores konkrete forløb men bestemt også med det vigtige, tværfaglige samarbejde; Ligevægt. Tak fordi I arbejder på muliggørelsen af mere værdighed for alle os, der går gennem livet med store kroppe. Det har større betydning end jeg troede, da jeg startede med at forsøge at tage fat på selvaccepten på et kropsligt plan. Af hjertet tak for hjælpen, kære Lene."

“Tusind tak for at tydeliggøre for mig, hvordan madpakker og det grundlæggende at tage egne behov alvorligt kan være livsforandrende. Jeg troede ikke, at jeg nogensinde kunne komme lidt væk fra min spiseforstyrrelses påvirkning af mit hverdagsliv. Jeg kunne inden jeg besøgte dig, slet ikke forestille mig det som muligt at dæmpe dens indvirken på mit liv. Jeg syntes, jeg var nået så langt med min selvaccept, men det skabte ikke konkret forandring i min adfærd. Jeg vidste, jeg skulle have hjælp til det, og at det ikke kunne være fra hvem som helst. Jeg er så glad for, du tog opgaven til dig og for vores snakke. Tænk, at jeg faktisk havde det meste på plads, jeg manglede bare at grund-forstå, at jeg faktisk skulle blive bedre til at lytte til min krop - og reagere på dens signaler.

Det er en parallelproces til resten af mit liv, hvor det også har været svært for mig at lytte til mig selv - og især at handle efter det, der bliver sagt.

Lige nu er jeg på en rejse, hvor jeg fokuserer på, hvad der faktisk er vigtigt for mig i mit liv. Og ikke mindst, hvordan jeg får skabt en rytme i mit hverdagsliv, som giver plads til at høre efter! Jeg har vel nærmest i hele mit liv haft så travlt med at handle, at jeg slet ikke har haft tid - eller energi - til at høre efter, hvad JEG faktisk havde brug for. Hvad min krop havde brug for. Jeg har brugt vel nærmest 42 år af mit liv på at overrule mine egne signaler.

Jeg håber jeg får 42 år mere til at passe bedre på mig selv. Til at finde balancen mellem at være noget for andre og samtidig være noget for mig selv. Til at være til stede både i mit kærlighedsforhold til min mand, mine børn og selvfølgelig mit arbejdsliv - uden at det er arbejdet, der altid får det bedste og så resterne, der skal deles ud til min mand, mine børn og mig selv.

Jeg tror på, jeg kan gøre det bedre. Jeg tror på, at madpakker i både konkret og overført betydning vil hjælpe mig med at passe på den balance.

Tak i øvrigt også for at insistere på meningen i overspisningen, når jeg ikke selv har kunnet det. At det også er en måde at tage mig selv alvorligt på, når andet har været for svært.

Jeg er ved at få grundlæggende fat i, at jeg også skal prioriteres i mit liv. At omsorgen for mig selv skal have plads og ikke bare være noget, der måske kan kigges på der engang i næste uge eller efter sommerferien eller efter jul eller.... men noget, der skal have plads og opmærksomhed hver eneste dag.

Jeg ved nu, at jeg faktisk godt kan passe på mig selv. Jeg bliver bedre og bedre til at lytte til mig selv og min krop - og handle derefter. Jeg håber på, det også vil smitte af på især mine børn, så de også lærer dette; gerne inden de bliver 42 😄

Brené Brown taler om dette som noget at stræbe efter: 'Wild heart, strong back, soft front'. Det synes jeg er så megafedt at tænke med!

Lea