Hvorfor udvikler nogle BED?
Der findes mange teorier om udvikling af spiseforstyrrelser. Jeg er selv overbevist om, at problemerne skal forstås som en kombination af den enkeltes forsøg på at skabe mening og på at komme helskindet igennem livet. Det enkelte menneskes forhold til krop og mad formes af kultur, familie, opvækst, personlighed og livsomstændigheder. Alle de faktorer kan tilsammen ende i tankemønstre, følelser og adfærd, som vi kender som binge eating disorder, tvangsoverspisning.
Vejene til en spiseforstyrrelse kan være meget forskellige, men fælles er, at spiseforstyrrelsen er kommet ind i livet af en grund.
OPVÆKST
Forskningen viser, at de fleste, der udvikler tvangsoverspisning, gør det lige før eller lige efter teenageårene. Andre igen er i slut 20’erne. Overspisninger og kontroltab kan dog være til stede allerede som helt lille.
Nogle kan huske, at de som barn gemte mad og spiste i skjul. De husker, at maden kunne hjælpe dem med det, der var svært. Det kunne være traumer, mobning, følelser af ensomhed, tristhed eller at føle sig forkert og udenfor.
Traumer
Omkring hver 10. med tvangsoverspisning har oplevet traumer i deres opvækst. Men traumer kan dække over mange forskellige oplevelser. Det kan være gentagne overgreb og svigt, mobning, flytninger, skilsmisse eller andre skift og tab, eller andet, der grundlæggende har rystet troen på, hvordan Verden og andre mennesker fungerer.
Fælles er, at spisningen har været en måde at komme igennem det svære på.
Familie
En kendt risikofaktor for tvangsoverspisning er også, hvis forældrene selv havde en høj vægt eller en spiseforstyrrelse. Det skal ikke forstås sådan, at høj vægt giver en spiseforstyrrelse. Sandsynligheden er nok nærmere, at den høje vægt har betydet et øget vægtfokus og italesættelse af kroppe som forkerte.
Mange fortæller, at de fortsat hører deres mors stemme for deres indre øre, når de skal spise, eller når de ser på sig selv. Den slags indre kritiker eller indre formaninger kan ende i konstant dårlig samvittighed over at spise forkert. Det kan også ende i en slags “trods-spisning” a la, “Ingen skal bestemme, hvad jeg spiser” og "Jeg er god nok, som jeg er".
VÆGTFOKUS
Vægtfokus spiller en stor rolle i udviklingen af spiseforstyrrelser generelt. Både forskningen og menneskers levede erfaringer viser betydning af, at forældre eller andre har haft fokus på krop og spisning. Enten fordi barnet blev sat på kur eller en af forældrene var på kur, eller fordi der blev talt meget kritisk om egen eller andres kroppe.
Mange fortæller om at være blevet vejet og ligge "over kurven" eller på anden vis få at vide, at deres krop var forkert.
Uanset typen af vægtfokus risikerer det at føre til en kobling mellem vægt og værdi som menneske, og det kan sætte sig som en følelse af grundlæggende at være forkert.
Kulturelle normer og værdier
Koblingen mellem vægt og værdi er et budskab, vi møder tit i medier og samfundet generelt. Det sker fra vi er gangske små, og det bliver ved op gennem livet. Selv 3-årige kan koble tykhed med noget negativt.
Vægtstigmatisering og en kulturel opdeling af kroppe i rigtige og forkerte bidrager massivt til udviklingen af både negativ kropsopfattelse og spiseforstyrrelser.
PERSONLIGHED
Forskningen viser, at visse personlighedstræk er forbundet med udviklingen af spiseforstyrrelser. De spiller sammen med livsomstændigheder og idealer og normer i samfundet.
Perfektionisme
Mange med BED fortæller om perfektionisme i forhold til job, venner, spisning, bevægelse og meget andet. De beskriver et behov for, at der ikke kan sættes en finger på noget, eller at de skal være dygtigere end andre. En følelse af at skulle kompensere for en grundlæggende forkerthedsfølelse, eller for de fordomme, der kan være om dem og deres krop.
En klient fortalte mig engang, at hun følte, at hun trådte ind i et rum med et stort minus. Som om hun allerede var "bagud på point."
Sort-hvid tænkning
Perfektionismen kan også handle om at spise på den het rigtige måde. Der opstilles flere og flere regler, og længere og længere forbudt-lister, og når han eller hun så kommer til at spise noget forkert, føles det som om, det hele er ødelagt og de lige så godt kan spise resten og starte forfra. En sort-hvid tænkning, som også kan findes i forhold til andre ting fx. bevægelse.
Lavt selvværd
Et lavt selvværd ses ofte som en del af en mere grundlæggende forkerthedsfølelse. Koblingen mellem krop og menneskelig værdi, kan også give et håb om, at selvfølelsen vil bedres, når vægten går ned. Men faktisk fortæller mange, at de negative følelser og usikkerheden alligevel aldrig bliver helt gode - selv i perioder, hvor de taber sig. I behandlingen arbejder vi på at bryde den følelsemæssige forbindelse mellem vægt og menneskelig værdi og i stedet forsøge at give mere plads til personen selv og personens egne værdier.
